tag:blogger.com,1999:blog-42985016828312476262024-03-14T04:15:09.709+01:00Uheldig drejning af livetAnonymoushttp://www.blogger.com/profile/16246485816236107319noreply@blogger.comBlogger18125tag:blogger.com,1999:blog-4298501682831247626.post-71780066038628663182014-09-22T11:21:00.000+02:002014-09-22T11:21:00.433+02:00Jeg håber snart på forståelse! Min kære sagsbehandler er lidt ... ja ... ubehagelig synes jeg. <br />
Vi snakker ikke det samme sprog tror jeg. <br />
Jeg har fået en masse papire fra kommunen/jobcenteret om at jeg ENDELIG skal indstilles til ressourceforløb! men så skal jeg jo liiiige godkende det hele ...<br />
<br />
Jeg støtte så på et referat fra en samtale vi havde for et par måneder siden. <br />
Mødet var enormt hårdt for mig og endte med at jeg afbrød mødet og løb grædende derfra ...<br />
Hun kørte på mig. Jeg havde åbentbart et dårligt forhold til min mor, fordi hun ikke liiiige var med til dette møde. Min mor kunne heller ikk bruge mig til andet end en babymaskine... <br />
Min sagsbehandler spurgte så hvor jeg er om 5 år. Jeg svarede at jeg ikke vidste det, da jeg skal i behandling og derfor kan komme ud på den anden side som et helt andet menneske. <br />
Hun synes godt jeg kunne sige hvad jeg evt arbejdede som, hvor jeg boede, hvem jeg boede med, hvilken farve huset var, om vi havde en hund og om den så havde et hundehus ! <br />
Puhhhaa . Hun pressede mig bare så meget at jeg måtte styrte ud derfra ... øv for en oplevelse. <br />
Så troede jeg vi var kommet videre ... Indtil jeg så liiige igår læste referatet fra dette møde ... <br />
<br />
Hun skrev i referatet som om jeg var en møg forkælet tøs der bare græder, hvis jeg ikke får min vilje! <br />
Hun forklarede i referatet at det var uvidst hvorfor jeg grad og at jeg bare gik uden at sige farvel ... <br />
Sagsbehandler mener også at jeg er meget "diagnosefikseret" og jeg lever i en "offer-rolle" og at jeg har meget ondt af mig selv ! Hold nu op altså ! Det er bare ikk fair ! <br />
Jeg ønsker bare at hun vil lytte til mine læger og behandlere, så jeg ikke forværre noget. <br />
Hun mener at jeg har sagt "Camilla vil gerne have uddannelse, men tror ikke selv at hun magter det med de store smerter hun har." <br />
<br />
Jeg tror desværre ikke at vi var til det samme møde. Jeg kan bare ikke genkende noget som helst af dette referat ! <br />
Jeg kan åbentbart gå 1,5 time på en golfbane uden smerter eller noget ! Jeg kan dårligt nok gå 300 m ned til supermarkedet før jeg får ondt !<br />
Det så noget man kan blive så sur over ! <br />
Jeg håber inderligt at jeg kan få rettet op på min ansøgning, så jeg kan få et ressourceforløb... Jeg er bange for at hvis jeg sender denne ansøgning ind, så kræver det en god salgstalte til det fysiske møde jeg har i december måned ... <br />
<br />
Jeg er da ved godt mod og jeg er super glad for det behandling jeg er gået i gang med. Jeg kan mærke en ændring i mine tankemønstrer. Jeg har ikke så mange svingninger i humøret og jeg er mere glad i hverdagen. Jeg kan slappe mere af og ja det dejligt at kunne finde sig selv lidt igen... Det er nok det bedste jeg har gjort for mig selv! Dejligt dejligt ! <br />
Jeg er også sikker på at jeg nok skal overtale rehabiliteringsteamet til at et ressourceforløb er det helt rigtige for mig ;)<br />
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16246485816236107319noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4298501682831247626.post-82621221688611943172013-08-08T22:00:00.000+02:002013-08-08T22:00:21.068+02:00At være bange for sig selv ... Tænk at være bange for sig selv... Det er jeg ... Jeg er bange for mine følelser og reaktioner. <br />
Den måde jeg reagere på, tænker på og udstråler det på. <br />
Nogen gange forstår jeg ikke mig selv. Hvorfor skal jeg altid græde når nået går mig på. Hvorfor skal jeg være så følelsesladet... Tudeprinsesse ... <br />
<br />
Men sådan er jeg bare! Og det er OKAY! Jeg skal lære hvad der er okay for mig og ikke tænke over hvad andre synes. <br />
Det er bare lettere sagt end gjort altså ... øv ... som min sagsbehandler sagde, så skal jeg jo bare øve mig på ikke at være så sårbar -.-" <br />
Det bare svært når man har en svær form for angst ... Jeg synes selv det er blevet meget slemt. Så slemt at jeg er nødtil at aflyse private aftaler :( Det godt nok hårdt ... <br />
Min smerteklinik sagde: Hvis jeg ikke engang kan møde op til private aftaler, hvordan skal jeg så kunne møde op hos fremmede mennesker ??? Ja det ved jeg ikke.. Så ingen arbejdsprøvning til mig i denne omgang .. nej jeg skal så bare besøge en psykiater som så vurdere hvor slemt det er. <br />
Alt dette kan i sidste ende (der er nok ikk sååååh langt igen, som der har været) bunde ud i en "pause" som jeg kalder det. Altså en pension på en 5 års tid... måske mindre . <br />
<br />
Pensionen kan være mange ting for mig ... <br />
Jeg kan få en pause for systemet ! (Jubiiiiii)<br />
Det kan hjælpe mig psykisk i balance igen. <br />
Jeg kan måske finde en passende måde at holde smerterne nede på. <br />
osv ... <br />
Så der er mange gode ting ved det ! <br />
<br />
Men jeg kan så ikke...<br />
Komme videre i mit liv.<br />
Være ude blandt mennesker og have en funktion på en arbejdsplads. (Kun frivilligt arbejde)<br />
Jeg kan ikke komme hjem og sige "jeg har lært dette her" eller "Ved du hvad min chef gjorde idag?"<br />
<br />
Jeg er meget i tvivl ... I sidste ende så bestemmer jeg jo alligevel ikke en SKID ! For det er kommunen der ejer mit liv lige nu. Hvis jeg ikke gør som de siger, så kan de jo bare tage mine penge fra mig. Det betyder farvel til lejligheden og det liv man prøver at for opbygget ... så ja ... jeg er bundet på hænder og fødder... Om det er fedt? Nej ... og jeg vil ikke en gang bytte med nogen, for ingen fortjener at opleve dette ... INGEN .<br />
<br />
Selvom det er surt at stå op mandag morgen, så tænk på mig ... jeg ville ønske at stå op mandag morgen og være som jer ♡<br />
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16246485816236107319noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-4298501682831247626.post-66345784279085709752013-04-23T22:01:00.001+02:002013-04-23T22:01:35.304+02:00Jeg håber på det snart er slut ...Jeg synes det er meget forkert og frustrerende at ens liv afhænger af andres kruseduller på et papir! Hvis de skriver jeg kan være telefonpasser i 30 timer og kun blomsterdekoratør i 10 timer, så siger loven min fremtid er med et rør i hånden! åååårh ... Hvad med mine ønsker? Hvad nu hvis jeg godt kunne tænke mig et dejligt job som jeg glædeligt står op til? Hmmm... Jeg synes det er meget forkert.. Jeg har jo ikke liiiiigefrem selv valgt at være i denne situation... <br />Min fremtid kan godt være som blomsterdekoratør på deltid.. men så får jeg også kun løn for de timer jeg kan være der ... hmm . og det kan man ikke rigtig leve for! :( <br /><br />Idag har de så skullet holde møde om mig... Ikke en rar følelse det giver. Jeg er meget nervøs for hvad de kommer frem til. Hvad deres plan for mig fremover er. Jeg frygter at de ikke gør synderligt meget. Men håber på det bedste, så godt som jeg nu kan... Jeg er ihvertfald nervøs... Puha ... <br />
<br />
Svaret på dette kommer nok først i næste uge, da det jo først skal godkendes af kommunen . Så jeg krydser fingre for at det bliver godkendt, hvad end det nu er ! <br />
<br />
Jeg skal nok ikke se frem til noget afprøvning det første halveår. Det psykiske der jo kommer af alt det her, skal jo lige på plads først! Det kan godt tage sin tid. Man samler jo helt automatisk en masse i rygsækken, når man er i gennem så meget skidt... Systemet, læger, troværdighed, medicin, afslag osv osv osv ... Det er slemt ... Og synes kun det bliver hårdere og hårdere! Men jeg må jo kæmpe videre .. <br />
<br />
Jeg håber på det snart er slut ... Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16246485816236107319noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-4298501682831247626.post-4779500623070618932013-03-24T11:07:00.001+01:002013-03-24T11:07:02.123+01:00Som en marionetdukkeAlle tænker på fremtiden. Nogen mere end andre, men alle har en "plan" for fremtiden ... Jeg havde også en plan. Først skulle jeg have gode karaktere, så jeg havde frit valg på alle hylder. Så vælge hvad jeg ville og derefter udleve min drøm! Meeen så let går det jo aldrig... Karakterene var der, drømmen blev valgt, men udlevelsen blev umulig at opnå. <br />Som i jo nok ved, så er Blomsterdekoratør min største drøm ... Men alle siger "Det kan du jo ikke?", "Det er da for koldt for dig?", "Med de hænder er det da umuligt" osv osv .. Bla bla bla ... <br />
Jeg er da godt klar over det, men man må da gerne have en drøm! :) <br /><br />Som sagt så bliver det jo nok ikke til nået. Hvad skal der så ske? Hvad skal så udfylde min hverdag. Ja det er jo så ikke liiiige mig som vælger det. Nej det er der jo nogle højere magter der skal ... Jeg kan da komme med forslag om hvad jeg måske vil synes er spændende, men i bund og grund kan de vælge hele min fremtid... <br />
Nåh men jeg foreslog så noget med marketing. Noget med hjemmeside design, ugeblade eller hvad der nu er af muligheder... "Ja det kunne vi måske godt finde ud af, men hvad med noget kontorarbejde?". hmmmmmm .... Altså helt almindelig dødelig kontor-nusseri er godt nok ikke mig !! Det er den samme kedelige hverdag, med de samme kedelige opgaver og de samme kedelige mennesker!! Det holder jeg bare ikke til i længen -.-" Jeg vil ud og "opleve" verden... Jeg vil have mennesker mellem hænderne, variation og kunne komme hjem og fortælle om en ny og udfordrende dag. <br />Det kan man måske også med et dødeligt kontorjob ... Men det er bare ikke mig ... <br />
Hvis jeg nu følte, at jeg var lidt mere med til at tage valget, kunne jeg måske være mere tryg... Men det er bare ikke virkeligheden.. Det kan godt være jeg er omgivet af en masse rare og gode folk, men jeg synes bare ikke at Jeg har noget at skulle have sagt... De kan for så vidt vælge lige præcis hvad jeg skal bruge resten af mit liv på ! Alt afhænger af det skide stykke papir de skriver til sidst i forløbet... <br />
"Jamen hvis du skal ind for marketing, så skal du tage en gymnasiel uddannelse". Nåh ... Men det kan jeg jo ikke fister! Hvad har du så du kan trylle med ????? Jeg vil ikk kontor ... Så vil jeg hellere på førtidspension ... <br /><br />Min budskab i dag er at brug dit liv fornuftigt, du ved ALDRIG hvornår det bliver taget fra dig og en anden har står over dig og bruger dig som marionetdukke! <br />
<br />
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16246485816236107319noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4298501682831247626.post-15832696903321680912012-10-18T12:32:00.001+02:002012-10-18T12:32:33.049+02:00Kæmper derud af ! Ja det er så nu jeg er gået i gang med en ny kamp! Jeg er begyndt at kæmpe for alle os som lider om vinteren ! Alle os som er nød til at få influenza vaccinen, for ikke at være senge liggende hele vinteren! Os som jo er nød til at betale for den ! Fordi Fibromyalgi åbentbart ikke bliver syge nok !? <br />
<br />
Jeg personligt bliver meget syg! og bliver ramt at alle sygdomme der møder min vej hele vinteren !<br />
Det kan da godt være jeg ikke får vejrtræknings problemer eller ligger døden nær, men før jeg fik vaccinen, blev jeg da så syg at det endte med en indlæggelse. Så det synes jeg da hører ind under kategorien! <br />
<br />
Jeg skrev i går til Sundhedsstyrelsen omkring dette og fik senere et svar... De skrev at Fibromyalgi ikke hørte inde under, da man ikke fik vejrtræknings problemer eller dødlig syg.<br />
Det jeg ikke forstår er at de skriver "Andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko" <br />
Der må vi jo hører inden under ! <br />
<br />
Jeg har idag ringet til Statens Serum Institut! De kunne ikke hjælpe mig, da de ikke besvarede spørgsmål . Men da jeg ringede nummeret op, var der en valgmulighed derhed "Spørgsmål til vacciner"! Det forstår jeg godt nok ikke ... <br />
<br />
Nåh men så ringede jeg i stedet til Danske Lægers Vaccinations Service. <br />
Såååh .. det er det vi er nu ... Jeg venter på de ringer til mig, så jeg kan komme videre :D <br /><br />Hvis der er andre med Fibromyalgi der har brug for vaccinen og selv har betalt den, så skriv lige en kommentar!Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16246485816236107319noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-4298501682831247626.post-82417115092953371052012-10-07T09:55:00.003+02:002012-10-07T09:55:39.182+02:00Infrarød Sauna er min lykkepille ! Jeg kan godt inrømme at jeg var skeptisk i starten .. Godt nok er jeg virkelig glad for min infrarød lampe, men en sauna ligefrem ?? Nåh men jeg tog ud til det her sted og håbede bare på at det kunne mindske mine smerter lidt! Jeg blev endnu mere skeptisk da jeg så den trækasse/rør jeg skulle have over mig .. men det var nu meget godt ! <br />
Jeg havde til at kunne ligge en hel time! En halv time havde været rigeligt til mig ad gangen .. for madressen med varme i var liiiidt hård at ligge på . Men jeg gik derfra uden smerter! så det er godt nok et vidundermiddel !<br />
<br />
Da jeg kom hjem søgte jeg efter en til hjemmebrug.. jeg fandt en der kunne klappes sammen og lægges væk hvis man ikke havde meget palds ! Og så kunne du sidde og lave noget imens! Den tror jeg er bedre for mig, som ikke kan ligge stille for længe i den samme stilling. <br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="javascript:picView('picview.asp','?pid=841')" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img alt="Klik på billedet, for at se et større billede" border="0" id="productimg" name="picture" src="http://www.saunaovn.dk/Graphics/Products/841_m.jpg" style="margin-bottom: 5px; margin-right: 5px;" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
Der følger en stol med som kan tåle de høje temperature! Altså jeg synes det er hver at prøve! Den kan tage temperaturer fra 25-60 grader! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
Tjek lige hjemmesiden ud ! Det er sååh meget bedre en piller!! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://www.saunaovn.dk/product.asp?product=841">http://www.saunaovn.dk/product.asp?product=841</a></div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16246485816236107319noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4298501682831247626.post-44760152612940599212012-10-03T19:38:00.000+02:002012-10-03T19:38:58.748+02:00Klarede den ikke, men havde mig selv med hele vejen!Ja ... Nu er jeg lige kommet hjem fra arbejdsprøvningen .. Det var min 2. og åbenbart sidste uge... Jeg klarede ikke arbejdsprøvningen, fordi jeg ikke har fysisk og psykisk overskud til det lige nu ... Jeg tror jeg har godt af en pause fra det hele og kun har min smerteklinik at tænke på ... Det er selvfølgelig mega hårdt at få afvide... at man ikke kan klare det.. Jeg ved det jo godt selv, for det kan jeg jo mærke.. Men det er hårdt at få det afvide af andre. <br />
På en måde var det en kæmpe lettelse! For jeg har jo ikke noget liv uden for arbejdet. Det er bare lidt en kæmpe nedtur.. For jeg har kæmpet med at få gode karaktere så jeg "bare" kunne vælge frit hvad jeg ville.. Men nej, i stedet så får nok en pension .. Det er ihvertfald udsigterne lige nu. Jeg bliver endten sygmeldt eller indstillet til en midlertidig pension... Ja . det var ikk lige det jeg havde regnet med da jeg gik ud af 9. klasse og startede på HG2. <br />
Men det er nu altså mit liv nu. Jeg har stadig den mulighed for at blive frivillig hvis det ender med pension. Og den chance har jeg helt sikkert tænkt mig at benytt mig af! For det er ikk for sjov jeg gennemgår det her.. Jeg vil også ha noget ud af det! <br />
Selvom Jeg får en pension vil jeg gerne vise hvem jeg er og jeg kan stadig tilbyde at lytte og snakke :) Jeg vil bare gerne have mig selv hele vejen .. Og det tror jeg at jeg får nu . Det er den helt rigtige beslutning om at stoppe forløbet og kigge på hvordan min verden ser ud med et realistisk syn. <br />
Jeg har på ingen måde givet op, jeg har bare indset hvordan min tilstand er og det er en vigtig del i forhold til at acceptere !<br />
Så alt i alt har jeg både tabt meget på dette år, men helt sikkert har jeg også vundet en masse personligt! Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16246485816236107319noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4298501682831247626.post-8470173722903338622012-09-27T15:33:00.001+02:002012-09-27T15:33:20.704+02:00Hård start ! Det var rart at komme ud... Men hvis det her er prisen, så vil jeg gerne være fri ! <br />Siden jeg startede arbejdsprøvning mandag har mit liv været et helved... Jeg har været glad for at starte på plejecenteret! og jeg har nydt at komme ud og snakke med nogen! Plus at vise min kreative side. <br />Når jeg så kommer hjem, bryder min verden sammen ... Tårende kan ikke holdes tilbage mere og facaden bliver lagt på hylden ... Det hårdt ... Min krop siger fra! men den kan ikke lide at vise det i offentligheden, så jeg gemmer smerter til jeg kommer hjem og det giver en større straf! <br />
Jeg synes ikke det er det værd! Ja det er vidunderligt at komme ud ! og jeg er rigtig glad for det jeg laver ... Men jeg må også lytte til mig selv og sige fra når kroppen siger fra... <br />
Jeg tvivler mere og mere på at jeg nogensinde kommer ud af det her marridt.. Jeg tvivler... Folk bliver ved med at sige at det nok skal gå og at jeg ikke må opgive! Jeg vil ikke sige at jeg giver op, men jeg ser bare virkeligheden i øjnene. Det er kun mig der ved hvordan jeg har det. Ingen læger, psykologer eller andet kan fortælle mig det... Så ja det kan godt være i synes jeg giver op, men hvis i selv var i det her, så havde i sagt det samme... Jeg er ved at være ret sikker på hvordan min krop har det og hvad den kan og ikke kan.. Og det må folk bare acceptere lige som jeg skal . Jeg skal også acceptere at jeg aldrig bliver blomsterdekoratør eller kommer til at læse fysik. Jeg har bare ikke helbredet til det og sådan er det bare... Jeg er fast besluttet på, at jeg bare skal finde et sted hvor jeg har det godt. Om det er hjemme eller det er på en arbejdsplads ved jeg ikke endnu ... Men det vil tiden vise.. <br />Jeg ønsker bare at lige meget hvad mig og min krop bliver enige om, at I synes det er iorden og at i ved jeg har kæmpet røven ud af bukserne! Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16246485816236107319noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-4298501682831247626.post-64943897755922722872012-09-21T11:10:00.001+02:002012-09-21T11:10:22.822+02:00Tror vist de har spist glo-suppe! Altså når man kommer gående over i centeret med en stok og er 19 år, så ber man måske lidt selv om at blive kigget på ... Men at folk ligefrem tager sine solbriller på, så de tror man ikke kan se at de kigger! Det er sku lidt for langt ude! <br />
Jeg ville nok hellere have at folk kom hen og spurgt mig om hvorfor jeg har stok, i stedet for at de næsten brækker nakken... <br />Derfor kan jeg godt lige børn .. De siger det sku lige ud! Og det sååh dejligt ! <br />Det er lidt underligt nogen gange at vise sig frem med stok... Jeg skal jo bare være ligeglad hvad folk tænker... Men så kommer jeg bare til at tænke på hvad jeg ville tænke! <br />
I ved jo godt selv hvis i har et eller andet i ansigtet eller har en plet på blusen, så tænker i jo også selv tanker ! "Ej kan de nu alle sammen se bumsen !" og "Nej nej nej de kigger alle sammen på den lille bitte plet jeg har på blusen!" ... Sådan tænker vi bare ...<br />
Nogen dage er jeg fuldstændig lige glad med at folk kigger på min stok .. Ja jeg har stok og hvad så ??? Jeg har brug for den, så derfor har jeg den med! <br />
Der var også en dag hvor jeg kom gående med stok på et smalt foretorv. Der kom en ældre dame i mod mig også med stok . Der for plads nok til os begge, men nej nej . Hun skulle gå midt på fortorvet for det var jo hende man skulle gå til siden for . ikke mig der kommer gående med min stok ! nej nej for jeg er jo ung og skal gøre plads for de ældre -.-" Men nej, jeg blev ved med at gå og gik ikke til side for vi var på samme stadie ... Hun gloede underligt på mig og måtte så træde hen på hendes del af fortorvet... <br />
Sådan nogle mennesker skal bare sættes på plads! For hun skal ikke tro hun kan få mig ned med nakken når vi jo som sagt er på samme stadie ! HMM! <br /><br />Mit budskab med det her, er at gå hen og spørg om handicappet i stedet for bare at glo! Også selvom du ikke kan se det. Der er en grund til vi er med elevatoren og ikke trappen! Så før du bliver sur over vi fylder i elevatoren, så tænk lige over at vedkommende kan havde et usynligt handicap ... <br /><br />Hvis I tager lidt hensyn så er vi glade! TAK :D Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16246485816236107319noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4298501682831247626.post-65028845989006398252012-09-17T12:25:00.000+02:002012-09-17T12:26:13.214+02:00Det svært at lægge fordomme bag sig ... Jeg ved ikke hvor jeg skal starte... Kender i det der med at i har været igennem en masse besvær, hvor i troede det skulle hjælpe? Det har jeg... Jeg har rigtig store fordomme over for læger og psykologer ... <br />
Jeg prøver virkelig at lægge dem bag mig... Men lige meget hvad, så ligger der altid en usikkerhed i baghoved! Jeg vil virkelig gerne stole på læger og psykologer igen, men efter at have været kastet rundt som en bold i små 10 år såååh.. Så har jeg altså ikke meget tiltro til dem ...<br />
Smerteklinikken har ændret på det, men i starten tvivlede jeg... <br />
Jeg kom ind til den her læge som skulle se hvordan jeg har det... Ja jeg fortalte så hvordan jeg var blevet kastst rundt og endelige endte med en diagnose. Han så hele tiden tvivlende på mig og stak til mig med spydige bemærkninger. Præcis som alle de andre !! Jeg tænkte bare at det skulle overståes... Han blev mere og mere grov... Han sagde at jeg jo ikke ville det her nok og at det jo bare var pjat... Han blev så grov at han fik mig til at græde... Så typisk ...<br />
Han skrev en masse ned og lavede et par test for depression og angst .. Og så kunne jeg ellers få lov til at komme hjem :) <br />
<br />
Nogle uger senere kom så dommen fra lægen .. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne da jeg læste det.. Brevet indeholdte det jeg havde fortalt! Der stod at jeg havde ondt, at jeg var kørt psykisk ned og at jeg virkelig har brug for hjælp! ENDELIG ! De vil hjælpe mig! <br />
Da jeg så havde gået og tænkt over brevet i nogle dage, kunne jeg godt se at det så lidt slemt ud...<br />
Jeg kunne jo lige så godt komme på et plejehjem ! <br />
Jeg kan kun løfte en 2 kilo i længere tid, Jeg kan kun gå 500 meter uden at det gør ondt, Jeg kan ikke altid samle noget op fra gulvet, jeg kan ikke, jeg kan ikke og jeg kan ikke! Det var det som lægen havde skrevet. altså med hans ord.. Så endelig havde jeg et godt brev til hvis jeg skal søge efter pension ! Selvom jeg stadig satser på at komme i fleksjob... hmm... Ja .. Så lidt skal der til at ændre mit syn ... Eller meget? ja bedøm selv... Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16246485816236107319noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4298501682831247626.post-12155915249710669552012-08-02T10:13:00.001+02:002012-08-02T10:13:25.658+02:00Som en dom man ikke selv er herre over!Det der med at skulle i arbejdsprøving var i starten, en hel fin tanke... For jeg skulle jo bare have lidt mere tid til mine studier, så jeg blev jo nok bare et halvt år forsinket. <br />
Nu ser virkeligheden lidt mere dyster ud... <br />
Jeg ville gerne være blomsterhandler og måske endda med egen butik i fremtiden ... Men nej nej... Det faldt hurtigt til jorden... Så kom jeg på produktionskole og endte i en arbejdsprøvning hos dem. Det kunne hverken dem eller jeg klare! <br />
<br />
Nu er virkeligheden nok den, at oddsene er 70% til pension og 30% til fleksjob på 12½ time... <br />
Ja ... Tingene kan ændre sig hurtigere end man lige forventer. Men mærkeligt nok er jeg okay med det! Jeg har set i TV Avisen at mange frivillige arbejde på plejehjem. De snakker med dem, henter kaffe, laver kreative ting osv. Det lyder spændende for mig. Prøv og tænk på alle de historier de har at fortælle! <br />
Tja ... Det var ikke lige det jeg tænkte for 2 år siden, men nu er det jo blevet min virkelighed...<br />
Min kæreste siger at jeg skal fokusere på de sidste 30%... For hvorfor skulle det ikke være dem der "vinder"! hmm .. Nogen dage tænker jeg "selvfølgelig kommer jeg ud og arbejde i fleksjob" og andre dage er det mere "aaaarh, den går nok ikke...". <br />
<br />
Det er som om man venter på en dom. Men man ved bare ikke om man holder med 70% eller 30%. Synes det kører lidt rundt i hoved. Selvfølgelig vil jeg helst i arbejde, men så er det tankerne kommer. Kan jeg overhoved klare det? Jeg har min tvivl... Men det ville bare være så rart at komme hjem og sige "Vil du høre hvad jeg har oplevet idag?"... Det kan jeg ikke rigtig nu ... <br />Det er nok det værste ved at skulle på pension... Hvad skal man få tiden til at gå med? Og går man så bare helt i stå herhjemme? hmm ...<br />
<br />
Jeg vil bare gerne snart have overstået en afklaring...Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16246485816236107319noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-4298501682831247626.post-10176403790574368052012-07-18T20:13:00.001+02:002012-07-18T20:15:44.629+02:00Smilet bedrager !Jeg synes selv jeg er blevet bedre til at vise mit sande humør... Men altså ... Nogen gange sammenligner jeg lidt mig selv med Bree fra Desperate Houswives. Hun er det der perfekte menneske alle vil være, men bag husets mure gemmer der sig en problematisk hverdag som hun skjuler med en smil som facade! <br />
Folk siger at jeg ser glad ud, udhvilet ud og med massere af overskud ... Ja det havde jeg engang ... Men det er godt nok lang tid siden. De dage overskuet viser sig, står den på huslige pligter. For eksempel så stod jeg op kl. halv 7 i morges og begyndte at vaske alle lågerne af i køkkenet. <br />
<br />
Nogen gange tror jeg også det er en måde jeg holder mig beskæftiget, så jeg ik går ned. Præcis ligesom Bree ... Man vil bare ikke indrømme over for sig selv at der er ting man ikke lige kan klare ... <br />
Men hjælpen er på vej ... Jeg håber og tror på at jeg får en dejlig masse værktøjere fra smerteklinikens psykolog, så jeg kan klare min hverdag! Psykisk! Jeg er blevet åben over at få hjælp. For jeg har brug for lidt hjælp ude fra . Jeg kan ikke klare alt selv. Nogen gange er man nød til at få lidt hjælp... Jeg har ellers altid ville klare tingene selv, men det her er en for stor mundfuld ! <br />
<br />
Andre siger at det da er klart jeg får en depression, når man er så ung som mig og ikke får muligheden for, at leve sin ungdom ud ... <br />
Jeg synes ikke det er klart .. Jeg har altid taget mig af andres problemer og hjulpet andre . Har aldrig bedt om at få noget igen ! Men nu når jeg har lidt brug for det, så er de fleste forsvundet, men til gengæld får man få tætte venner som virkelig sætter sig ind i tingene og hjælper ! <br />
<br />
Lige nu ejer Fibromyalgi mig, men det skal ændres til at jeg har fibromyalgi, i stedet for at den har mig! <br />
<br />
Det skal nok gå ... Jeg må tro på det bedste og forvente det værste ! <br />
<br />Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16246485816236107319noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-4298501682831247626.post-35326460733006385312012-06-20T10:06:00.001+02:002012-06-20T10:06:05.960+02:00Ventetiden kan være lang!<em><span style="font-family: Times, "Times New Roman", serif;">Ventetid er det værste ... Hvad skal man tænke om det? Ikke rigtig noget vel? hmm... Jeg går og venter på at komme på en smerteklinik. Men, men, men... Jeg har først fået en tid i februar 2013!? </span></em><br />
<em><span style="font-family: Times, "Times New Roman", serif;">Det er ret lang tid... men sådan er livet vel? </span></em><br />
<br />
<em><span style="font-family: Times, "Times New Roman", serif;">Der er jo ventetid ved alt stort set. Der er ventetid i supermarkedet, når du skal betale. Der er ventetid, på restauranterne osv. Men hvor skal man sætte grænsen?? </span></em><br />
<em><span style="font-family: Times, "Times New Roman", serif;">Ventetid er spild af dit liv, men du må bare bide det i dig ... Jeg er ved at eksplodere! Jeg har 8 måneders ventetid! Ikke kun ventetiden, men også smerterne... Hvis de så i det mindste gad at holde pause så længe. Men nej nej... Det bliver da kun værre! hmm... Livet kan være uretfærdigt. </span></em><br />
<br />
<em><span style="font-family: Times, "Times New Roman", serif;">Jeg prøver at bruge tiden fornuftigt. Imens jeg går hjemme og venter på at komme i arbejdsprøvning, så tager jeg da lige kørekort og ser hvad kroppen siger til det. Jeg laver min egen lille arbejdsprøvning, så jeg er helt klar til den rigtige :)</span></em><br />
<br />
<em><span style="font-family: Times, "Times New Roman", serif;">Hvis jeg skulle gå hjemme hver eneste dag og kigge på de samme 4 hvide vægge, så ville jeg blive idiot... Jeg får læst noget teori, får gået en tur ned i Lidl og handle småting, får besøgt nogen mennesker. Ellers bliver man da total skør i hoved... </span></em><br />
<br />
<em><span style="font-family: Times, "Times New Roman", serif;">Da man havde de der 7 ugers sommerferie, gik man da også og kedet sig til sidst.. Man ville i skole igen! Nu har jeg gået hjemme siden midten af april... Det er lang tid i mit univers ...</span></em><br />
<br />
<em><span style="font-family: Times, "Times New Roman", serif;">Tanken om at jeg skal gå hjemme resten af mit liv er både en rar tanke, men også forfærdeligt... Det er rart på den måde, at jeg ikke skal tænke på hvordan jeg har det imorgen eller om 2 timer. Jeg kan tage en dag ad gangen... </span></em><br />
<em><span style="font-family: Times, "Times New Roman", serif;">Men ulempen er, at jeg er bange for at blive isoleret. Så jeg ikke kommer ud og ser mennesker. Jeg frygter det lidt ... Men ventetiden må vise om jeg kommer ud eller jeg kommer til at blive inde... </span></em><br />
<br />
<em><span style="font-family: Times, "Times New Roman", serif;">Jeg vil helst ud og arbejde, være social og have noget at fortælle når jeg kommer hjem... :)</span></em><br />
<br />
<br />Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16246485816236107319noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4298501682831247626.post-91484137749461380312012-06-15T09:50:00.001+02:002012-06-15T09:51:07.669+02:00Husk at have dig selv med hele vejen!Nu når I har fået et lille indblik i mit liv, så ville jeg skrive hvordan det er lige nu ... <br />
<br />
Det er snart 10 år siden jeg fik de første tegn op fibromyalgi. Dog har jeg aldrig tænkt tanken om at give op... ALDRIG ... For jeg <u>var</u> sikker på at jeg nok skulle klare det, få en uddannelse og få et liv. Men nu er jeg knap så sikker... Lægerne siger pension og har gjort det længe! Min virksomhedskonsulent som hjælper mig med arbejde, at hun ikke er sikker på det lykkes. Min familie siger selvfølgelig at det nok skal gå ... Men ja... Sikker? Det er jeg ikke ... Jeg er nok ved at opgive lidt... <br />
Jeg synes alt modarbejder mig. Jeg har fået en depression pga. alt det her jeg gennemgår. Jeg har søgt om at få hjælp til at betale via kommunen. De synes det er for dyrt! Ja hvad fanden tror du så jeg synes mester? Men nej nej, de er total ligeglade... <br />
Oven i det, så har jeg jo fået en masse dejlige hjælpmidler! :) Jeg spurgte så om jeg evt. kunne få en cykel med el motor. For så kan jeg komme ud og cykle og komme rundt uden oftenlig transport og det hjælper min sygdom! :) Men nej nej . Jeg kunne da få en el-scooter! Sådan en mange ældre mennesker har! <br />
"Jamen det kan gøre dig mere aktiv, da du selv kan handle". Aktiv??? Jeg kommer til at sidde og rulle rundt? "Ja, men du bliver passiv aktiv". Ja jeg kan selv handle osv. Men jeg kan ikke få varene op for der er ingen elevator ! Så ryger hendes argument ligesom lidt ! Torsk ... <br />
<br />
Men alt i alt er det et stort rod :) Jeg har en dejlig familie der støtter mig og gør absolut alt godt for mig.<br />
Men ellers så ser det sort ud... Jeg skal ud i den arbejdsprøvning på 3 måneder! ellers kommer jeg desværre ikke videre... Jeg skal uddannes indenfor regnskab, da jeg har størst chance for fleksjob der :) Jeg håber lidt endnu og kæmper ... men jeg er bare nød til at se alvoren i øjnene nu. Hvad nu hvis det ikke går? og hvad nu hvis jeg ikke kan? Hvad skal jeg så? osv osv... <br />
<br />
Jeg er glad for det liv jeg er i. Jeg ville selvfølgelig gerne have mindre smerter osv. Men det har gjort mig til den jeg er. Og jeg er stolt af den person jeg er, for jeg har haft mig selv med hele vejen. Jeg har ikke bare fuldt efter. Jeg har selv slået i bordet og sagt stop. Jeg har turdet græde foran en masse mennesker. Turdet vise følelser! Jeg er kun et menneske som alle jer andre. Så jeg er stolt over mig selv ...<br />
<br />
Stolt ...Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16246485816236107319noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-4298501682831247626.post-89582913722312188072012-06-14T13:38:00.001+02:002012-06-14T13:41:12.518+02:00Hverdagens problemer<em><span style="font-family: Times, "Times New Roman", serif;">At gennemføre en uddannelse, er måske barnemad for en med et godt hoved skruet på... Men det er ikke altid nok! </span></em><br />
<em><span style="font-family: Times, "Times New Roman", serif;">Jeg synes selv at jeg er ret ivrig efter at lære og at jeg ikke er helt dum, men HG var en kamp mod hukommelsen... </span></em><br />
<em><span style="font-family: Times;">Selvom jeg læste på mine lektier og lyttede med i timerne, var det ikke nok ... Jeg kunne ikke huske noget som helst af det jeg læste. Når jeg nåede til enden af sætningen, kunne jeg ikke huske hvad der stod i starten. Jeg glemte fuldstændig det hele... </span></em><br />
<em><span style="font-family: Times;">Når læren snakkede så var jeg nød til at skrive notater. Det er måske også meget klogt at gøre, selv med en god hukommelse. Men for mig var det bare nødvendigt for at udføre en opgave ... </span></em><br />
<br />
<em><span style="font-family: Times;">Det var ikke altid sjovt. Man blev lidt set som hende der altid havde styr på det hele og var lidt af en duks. Men jeg synes kun det er dejligt at være forberedt! Og jeg havde ikke muligheden for andet. For jeg ville gerne ud med gode karaktere, så jeg havde en god mulighed for praktikperioden. </span></em><br />
<br />
<em><span style="font-family: Times;">Et eksempel på min dårlige hukommelse, kunne være at jeg var i bilka og skulle finde en peberblandings krydderi. Jeg gik hen til hylden og vidste hvad jeg skulle lede efter. Men lige da jeg kiggede på alle krydderierne glemte jeg hvad jeg skulle kigge efter. 5 gange på under 2 minutter skulle jeg spørge Michael (min kæreste), hvad det var jeg kiggede efter. Jeg kunne på ingen måde huske det! Hvis jeg bare bliver den mindste smule træt eller stresset, så får jeg korttids-hukommelses-tab :o</span></em><br />
<br />
<em><span style="font-family: Times;">Jeg kom igennem HG med et godt resultat, men praktikpladsen hænger i en tynd tråd. </span></em><br />
<em><span style="font-family: Times;">Min drøm var ar blive blomsterdekoratør, men nej ... sådan skulle det ikke være. </span></em><br />
<em><span style="font-family: Times;">Nu er min drøm bare at komme i arbejde. Det vil vise sig om den drøm nogensinde går i opfyldelse ! </span></em><br />
<em><span style="font-family: Times;">Jeg håber det virkelig! Det gør jeg ! </span></em>Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16246485816236107319noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4298501682831247626.post-80153722973920473022012-06-08T21:00:00.002+02:002012-06-08T21:00:11.375+02:00Min egen første verdenskrig<em><span style="font-family: Times, "Times New Roman", serif;">Hospitaler, kommuner, læger osv. osv. osv. De har gjort mine første 6 år af min sygdom, til et RENT marridt! </span></em><br />
<em><span style="font-family: Times;">"Det kender jeg ikke noget til", "Det har vi aldrig hørt om", "Det ved jeg ikke hvad jeg skal gøre ved", "Det tror jeg ikke på"... Jeg kunne blive ved længe endnu. </span></em><br />
<br />
<em><span style="font-family: Times;">Da de første tegn begyndte at vise sig, gør man jo som alle andre, man går til lægen! Jeg havde kun ondt i det ene knæ, så jeg fik en ultralydsscanning og et røntgenbillede. Det virker jo logisk nok.</span></em><br />
<em><span style="font-family: Times;">Da de så ikke viste noget ville de ikke gøre mere ... Efter et halvt års tid kom det i det andet knæ. Så jeg drog til lægen igen igen. De gjorde præcis det samme som for et halvt år siden, med samme resultat. Igen ville de ikke gøre noget.</span></em><br />
<br />
<em><span style="font-family: Times;">Da jeg så blev 14, kom jeg ud for en slem betændelse i hele mave regionen. Det udløste for alvor Fibromyalgien. Efter jeg var kommet på benene igen, gik jeg til lægen. Jeg blev sendt til de samme undersøgelser, men dog af en reumatolog. Han fandt heller ingen ting og ville derfor heller ikke gøre noget. <br />Jeg måtte derfor tilbage til lægen igen... </span></em><br />
<em><span style="font-family: Times;">Lægen sendte mig til en special læge som dårligt nok kunne finde ud af hvad der var op og ned. Dog gjorde han nogle ihærdige forsøg på at teste mine knogler og led, men måtte give op... </span></em><br />
<br />
<em><span style="font-family: Times;">Igen måtte jeg tilbage til lægen og denne gang slå i bordet! </span></em><br />
<em><span style="font-family: Times;">Jeg fik en henvisning til et hospital. jeg var nået at fylde 15½ år. Så derfor var det børneafdelingen der skulle kigge på mig. </span></em><br />
<em><span style="font-family: Times;">Jeg kom ind til overlægen... </span></em><br />
<em><span style="font-family: Times;">Han begyndte at læse henvisningen op og jeg nikkede til det. Han tog brillerne af og kiggede på mig og sagde," Ja vi har ikke tid til at hjælpe dig. Det her er noget pjat. Sikkert vokseværk. Du kan få et glas panodiler og så må du ellers bare leve dit liv". </span></em><br />
<br />
<em><span style="font-family: Times;">Leve mit liv ? Vokseværk i hele kroppen i 6 år? Aaaarg, der satte jeg grænsen! </span></em><br />
<em><span style="font-family: Times;">Jeg begyndte at forklare med en dyb vrede, om hvordan det er at være fanget i et smertehelved 24/7! Jeg måtte forklare ham hvordan en hverdag fungerede for mig.</span></em><br />
<em><span style="font-family: Times;">Han blev målløs... </span></em><br />
<em><span style="font-family: Times;">Jeg sagde at han havde bare at finde en der har tid til at hjælpe mig, for jeg gik ikke før jeg var blevet behandlet som et menneske og ikke som en ting der bare blev kaseret... </span></em><br />
<br />
<em><span style="font-family: Times;">Frederiksberg hospital viste sig at være det rigtige sted. Efter 2 besøg derude, havde jeg et stykke papir med min diagnose! </span></em><br />
<br />
<br />
<br />
<em><span style="font-family: Times;">På denne rejse gennem systemet, har jeg fundet ud af, at man skal ikke bare finde sig i alt. Man er nød til selv at slå i bordet, selv at komme med idéer, selv søge efter hvad det kan være. </span></em><br />
<br />
<em><span style="font-family: Times;">DETTE SYSTEM KAN IKKE SELV! DE SKAL HJÆLPES! </span></em><br />
<em><span style="font-family: Times;">Så hjælp jer selv og lad dem ikke bestemme din vej. For det er DIG der skal leve med smerterne så længe ... IKKE DEM! </span></em>Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16246485816236107319noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4298501682831247626.post-49449538988608742542012-06-08T11:28:00.001+02:002012-06-08T11:28:29.060+02:00Hvad er Fibromyalgi?<em><span style="font-family: Times, "Times New Roman", serif;">Der er nok nogen af jer, der ikke ved hvad Fibromyalgi er. </span></em><br />
<br />
<em><span style="font-family: Times, "Times New Roman", serif;">Fibromyalgi er en sygdom der sidder i centralnervesystemet. Den fortæller nervesystemet at jeg skal have ondt alle de steder der er nerver (som er overalt). Så de giver mig smertestød, nedsatimmunforsvar, nedsætter mine kræfter mm. Jeg fungere som en 70 årig, når jeg skal skifte sengetøj eller støvsuge mm. </span></em><br />
<br />
<em><span style="font-family: Times, "Times New Roman", serif;">Men kan forklare det med skeer:</span></em><br />
<em><span style="font-family: Times, "Times New Roman", serif;">Jeg har omkring 20 skeer på en dag. Når jeg står op bruger jeg 1. Så går jeg i bad og bruger 2. Så Skal jeg have tøj på, ordne hår og lægge make-up, så der ryger 3 dertil. Så har jeg 13 tilbage og jeg er ikke nået ud af døren endnu! </span></em><br />
<br />
<em><span style="font-family: Times, "Times New Roman", serif;">Håber det giver et lille indblik i hvad det er. Ellers så spørg! :)</span></em>Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16246485816236107319noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4298501682831247626.post-62302839572363209262012-06-08T10:13:00.000+02:002012-06-08T10:13:54.605+02:00Livet med Fibromyalgi<em><span style="font-family: Georgia;">Fibromyalgi er ikke altid let... Det gode ved det er, at du finder ud af hvem der står dig nær. Jeg har fået ryddet grundigt op i min vennekreds, men i stedet har jeg fået en tæt vennekreds. </span></em><br />
<br />
<em><span style="font-family: Georgia;">De første tegn på Fibromyalgi viste sig da jeg var 9-10 år, men diagnosen fik jeg først i 2009.</span></em><br />
<br />
<em><span style="font-family: Georgia;">Sådan som mit liv ser ud nu er, at jeg bor i en lejlighed med min kæreste. </span></em><br />
<em><span style="font-family: Georgia;">Jeg er ikke altid let at være kærester med. Jeg kan ikke bare gå ud og tage opvasken eller lige sætte en maskine vasketøj på eller for den sags skyld lige svinge støvsugeren! </span></em><br />
<em><span style="font-family: Georgia;">Men jeg forsøger at gøre det så godt som jeg kan. Det er lige så nyt for mig, som det er for alle andre. Jeg forstår ikke selv fibromyalgi fuldt ud. Men der må være en mening med det og jeg skal nok finde den!</span></em><br />
<br />
<br />
<em><span style="font-family: Georgia;">Jeg har en HG2 uddannelse, men kæmper for at komme ud i noget praktik, så den kan blive fuldendt. </span></em><br />
<em><span style="font-family: Georgia;">Drømmen om at blive blomsterdekoratør er lagt på hylden. </span></em><br />
<br />
<em><span style="font-family: Georgia;">Hvad fremtiden bringer er jeg meget usikker på. Om jeg nogensinde får en uddannelse? Eller den bare hedder 18 år og invalidepensionist. </span></em><br />
<em><span style="font-family: Georgia;">Jeg kæmper for at få en arbejdsprøvning, den skal vise min fremtid...</span></em><br />
<br />
<em><span style="font-family: Georgia;">Jeg venter spændt ...</span></em><br />
<br />
<br />
<br />
<em><span style="font-family: Georgia;"></span></em>Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/16246485816236107319noreply@blogger.com0