Tænk at være bange for sig selv... Det er jeg ... Jeg er bange for mine følelser og reaktioner.
Den måde jeg reagere på, tænker på og udstråler det på.
Nogen gange forstår jeg ikke mig selv. Hvorfor skal jeg altid græde når nået går mig på. Hvorfor skal jeg være så følelsesladet... Tudeprinsesse ...
Men sådan er jeg bare! Og det er OKAY! Jeg skal lære hvad der er okay for mig og ikke tænke over hvad andre synes.
Det er bare lettere sagt end gjort altså ... øv ... som min sagsbehandler sagde, så skal jeg jo bare øve mig på ikke at være så sårbar -.-"
Det bare svært når man har en svær form for angst ... Jeg synes selv det er blevet meget slemt. Så slemt at jeg er nødtil at aflyse private aftaler :( Det godt nok hårdt ...
Min smerteklinik sagde: Hvis jeg ikke engang kan møde op til private aftaler, hvordan skal jeg så kunne møde op hos fremmede mennesker ??? Ja det ved jeg ikke.. Så ingen arbejdsprøvning til mig i denne omgang .. nej jeg skal så bare besøge en psykiater som så vurdere hvor slemt det er.
Alt dette kan i sidste ende (der er nok ikk sååååh langt igen, som der har været) bunde ud i en "pause" som jeg kalder det. Altså en pension på en 5 års tid... måske mindre .
Pensionen kan være mange ting for mig ...
Jeg kan få en pause for systemet ! (Jubiiiiii)
Det kan hjælpe mig psykisk i balance igen.
Jeg kan måske finde en passende måde at holde smerterne nede på.
osv ...
Så der er mange gode ting ved det !
Men jeg kan så ikke...
Komme videre i mit liv.
Være ude blandt mennesker og have en funktion på en arbejdsplads. (Kun frivilligt arbejde)
Jeg kan ikke komme hjem og sige "jeg har lært dette her" eller "Ved du hvad min chef gjorde idag?"
Jeg er meget i tvivl ... I sidste ende så bestemmer jeg jo alligevel ikke en SKID ! For det er kommunen der ejer mit liv lige nu. Hvis jeg ikke gør som de siger, så kan de jo bare tage mine penge fra mig. Det betyder farvel til lejligheden og det liv man prøver at for opbygget ... så ja ... jeg er bundet på hænder og fødder... Om det er fedt? Nej ... og jeg vil ikke en gang bytte med nogen, for ingen fortjener at opleve dette ... INGEN .
Selvom det er surt at stå op mandag morgen, så tænk på mig ... jeg ville ønske at stå op mandag morgen og være som jer ♡
