torsdag den 27. september 2012

Hård start !

Det var rart at komme ud... Men hvis det her er prisen, så vil jeg gerne være fri !
Siden jeg startede arbejdsprøvning mandag har mit liv været et helved... Jeg har været glad for at starte på plejecenteret! og jeg har nydt at komme ud og snakke med nogen! Plus at vise min kreative side.
Når jeg så kommer hjem, bryder min verden sammen ... Tårende kan ikke holdes tilbage mere og facaden bliver lagt på hylden ... Det hårdt ... Min krop siger fra! men den kan ikke lide at vise det i offentligheden, så jeg gemmer smerter til jeg kommer hjem og det giver en større straf!
Jeg synes ikke det er det værd! Ja det er vidunderligt at komme ud ! og jeg er rigtig glad for det jeg laver ... Men jeg må også lytte til mig selv og sige fra når kroppen siger fra...
Jeg tvivler mere og mere på at jeg nogensinde kommer ud af det her marridt.. Jeg tvivler... Folk bliver ved med at sige at det nok skal gå og at jeg ikke må opgive! Jeg vil ikke sige at jeg giver op, men jeg ser bare virkeligheden i øjnene. Det er kun mig der ved hvordan jeg har det. Ingen læger, psykologer eller andet kan fortælle mig det... Så ja det kan godt være i synes jeg giver op, men hvis i selv var i det her, så havde i sagt det samme... Jeg er ved at være ret sikker på hvordan min krop har det og hvad den kan og ikke kan.. Og det må folk bare acceptere lige som jeg skal . Jeg skal også acceptere at jeg aldrig bliver blomsterdekoratør eller kommer til at læse fysik. Jeg har bare ikke helbredet til det og sådan er det bare... Jeg er fast besluttet på, at jeg bare skal finde et sted hvor jeg har det godt. Om det er hjemme eller det er på en arbejdsplads ved jeg ikke endnu ... Men det vil tiden vise..
Jeg ønsker bare at lige meget hvad mig og min krop bliver enige om, at I synes det er iorden og at i ved jeg har kæmpet røven ud af bukserne!

1 kommentar:

  1. Sødeste lille skat, uanset hvad resultatet på denne arbejdsprøvning bliver så er vi der selvfølgelig for dig og bakke dig op 100 %. Det er meget vigtigt at du lytter til din krop og retter dig efter hvad den sige. Vi ved hvor hårdt det er for dig, og du ved at vi kun vil dig det bedste. Det er ikke besværet værd hvis du intet kan når du kommer hjem. Vi vil på intet tidspunkt tro at du bare giver op, vi ved du har kæmpet hård, men du skal også have det godt med dig selv. Hvis enden bliver at du kommer på en førtidspension så støtter vi dig også i det. Du ved at vi altid vil være der for dig uanset hvad der sker. Men vi syntes bare at du skal have chancen for at afprøve forskellige muligheder, så du ikke senere fortryder ikke at have prøvet.

    SvarSlet