Jeg ved ikke hvor jeg skal starte... Kender i det der med at i har været igennem en masse besvær, hvor i troede det skulle hjælpe? Det har jeg... Jeg har rigtig store fordomme over for læger og psykologer ...
Jeg prøver virkelig at lægge dem bag mig... Men lige meget hvad, så ligger der altid en usikkerhed i baghoved! Jeg vil virkelig gerne stole på læger og psykologer igen, men efter at have været kastet rundt som en bold i små 10 år såååh.. Så har jeg altså ikke meget tiltro til dem ...
Smerteklinikken har ændret på det, men i starten tvivlede jeg...
Jeg kom ind til den her læge som skulle se hvordan jeg har det... Ja jeg fortalte så hvordan jeg var blevet kastst rundt og endelige endte med en diagnose. Han så hele tiden tvivlende på mig og stak til mig med spydige bemærkninger. Præcis som alle de andre !! Jeg tænkte bare at det skulle overståes... Han blev mere og mere grov... Han sagde at jeg jo ikke ville det her nok og at det jo bare var pjat... Han blev så grov at han fik mig til at græde... Så typisk ...
Han skrev en masse ned og lavede et par test for depression og angst .. Og så kunne jeg ellers få lov til at komme hjem :)
Nogle uger senere kom så dommen fra lægen .. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne da jeg læste det.. Brevet indeholdte det jeg havde fortalt! Der stod at jeg havde ondt, at jeg var kørt psykisk ned og at jeg virkelig har brug for hjælp! ENDELIG ! De vil hjælpe mig!
Da jeg så havde gået og tænkt over brevet i nogle dage, kunne jeg godt se at det så lidt slemt ud...
Jeg kunne jo lige så godt komme på et plejehjem !
Jeg kan kun løfte en 2 kilo i længere tid, Jeg kan kun gå 500 meter uden at det gør ondt, Jeg kan ikke altid samle noget op fra gulvet, jeg kan ikke, jeg kan ikke og jeg kan ikke! Det var det som lægen havde skrevet. altså med hans ord.. Så endelig havde jeg et godt brev til hvis jeg skal søge efter pension ! Selvom jeg stadig satser på at komme i fleksjob... hmm... Ja .. Så lidt skal der til at ændre mit syn ... Eller meget? ja bedøm selv...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar