torsdag den 2. august 2012

Som en dom man ikke selv er herre over!

Det der med at skulle i arbejdsprøving var i starten, en hel fin tanke... For jeg skulle jo bare have lidt mere tid til mine studier, så jeg blev jo nok bare et halvt år forsinket.
Nu ser virkeligheden lidt mere dyster ud...
Jeg ville gerne være blomsterhandler og måske endda med egen butik i fremtiden ... Men nej nej... Det faldt hurtigt til jorden... Så kom jeg på produktionskole og endte i en arbejdsprøvning hos dem. Det kunne hverken dem eller jeg klare!

Nu er virkeligheden nok den, at oddsene er 70% til pension og 30% til fleksjob på 12½ time...
Ja ... Tingene kan ændre sig hurtigere end man lige forventer. Men mærkeligt nok er jeg okay med det! Jeg har set i TV Avisen at mange frivillige arbejde på plejehjem. De snakker med dem, henter kaffe, laver kreative ting osv. Det lyder spændende for mig. Prøv og tænk på alle de historier de har at fortælle!
Tja ... Det var ikke lige det jeg tænkte for 2 år siden, men nu er det jo blevet min virkelighed...
Min kæreste siger at jeg skal fokusere på de sidste 30%... For hvorfor skulle det ikke være dem der "vinder"! hmm .. Nogen dage tænker jeg "selvfølgelig kommer jeg ud og arbejde i fleksjob" og andre dage er det mere "aaaarh, den går nok ikke...".

Det er som om man venter på en dom. Men man ved bare ikke om man holder med 70% eller 30%. Synes det kører lidt rundt i hoved. Selvfølgelig vil jeg helst i arbejde, men så er det tankerne kommer. Kan jeg overhoved klare det? Jeg har min tvivl... Men det ville bare være så rart at komme hjem og sige "Vil du høre hvad jeg har oplevet idag?"... Det kan jeg ikke rigtig nu ...
Det er nok det værste ved at skulle på pension... Hvad skal man få tiden til at gå med? Og går man så bare helt i stå herhjemme? hmm ...

Jeg vil bare gerne snart have overstået en afklaring...