onsdag den 18. juli 2012

Smilet bedrager !

Jeg synes selv jeg er blevet bedre til at vise mit sande humør... Men altså ... Nogen gange sammenligner jeg lidt mig selv med Bree fra Desperate Houswives. Hun er det der perfekte menneske alle vil være, men bag husets mure gemmer der sig en problematisk hverdag som hun skjuler med en smil som facade!
Folk siger at jeg ser glad ud, udhvilet ud og med massere af overskud ... Ja det havde jeg engang ... Men det er godt nok lang tid siden. De dage overskuet viser sig, står den på huslige pligter. For eksempel så stod jeg op kl. halv 7 i morges og begyndte at vaske alle lågerne af i køkkenet.

Nogen gange tror jeg også det er en måde jeg holder mig beskæftiget, så jeg ik går ned. Præcis ligesom Bree ... Man vil bare ikke indrømme over for sig selv at der er ting man ikke lige kan klare ...
Men hjælpen er på vej ... Jeg håber og tror på at jeg får en dejlig masse værktøjere fra smerteklinikens psykolog, så jeg kan klare min hverdag! Psykisk! Jeg er blevet åben over at få hjælp. For jeg har brug for lidt hjælp ude fra . Jeg kan ikke klare alt selv. Nogen gange er man nød til at få lidt hjælp... Jeg har ellers altid ville klare tingene selv, men det her er en for stor mundfuld !

Andre siger at det da er klart jeg får en depression, når man er så ung som mig og ikke får muligheden for, at leve sin ungdom ud ...
Jeg synes ikke det er klart .. Jeg har altid taget mig af andres problemer og hjulpet andre . Har aldrig bedt om at få noget igen ! Men nu når jeg har lidt brug for det, så er de fleste forsvundet, men til gengæld får man få tætte venner som virkelig sætter sig ind i tingene og hjælper !

Lige nu ejer Fibromyalgi mig, men det skal ændres til at jeg har fibromyalgi, i stedet for at den har mig!

Det skal nok gå ... Jeg må tro på det bedste og forvente det værste !

1 kommentar:

  1. Flot Camilla, dette her viser at du er kommet rigtig langt i at acceptere din sygdom. Er så stolt af dig, og vi skal nok komme igennem alle de bump der kommer på vejen sammen, for vi vil altid være der for dig, men det er rigtigt at du er nødt til at åbne munden og bede om hjælp nogle gange, for vi kan ikke altid gætte hvordan du har det. Jeg er også helt sikker på at det nok skal blive godt for dig med hjælpen fra smerteklinikken. Og ja på et tidspunkt inden længe så er det dig som styre sygdommen og ikke omvendt. Så bare forsæt i dette spor så skal det nok blive godt. Vi er bag dig 100 %. Knus Far og Mor

    SvarSlet