Nu når I har fået et lille indblik i mit liv, så ville jeg skrive hvordan det er lige nu ...
Det er snart 10 år siden jeg fik de første tegn op fibromyalgi. Dog har jeg aldrig tænkt tanken om at give op... ALDRIG ... For jeg var sikker på at jeg nok skulle klare det, få en uddannelse og få et liv. Men nu er jeg knap så sikker... Lægerne siger pension og har gjort det længe! Min virksomhedskonsulent som hjælper mig med arbejde, at hun ikke er sikker på det lykkes. Min familie siger selvfølgelig at det nok skal gå ... Men ja... Sikker? Det er jeg ikke ... Jeg er nok ved at opgive lidt...
Jeg synes alt modarbejder mig. Jeg har fået en depression pga. alt det her jeg gennemgår. Jeg har søgt om at få hjælp til at betale via kommunen. De synes det er for dyrt! Ja hvad fanden tror du så jeg synes mester? Men nej nej, de er total ligeglade...
Oven i det, så har jeg jo fået en masse dejlige hjælpmidler! :) Jeg spurgte så om jeg evt. kunne få en cykel med el motor. For så kan jeg komme ud og cykle og komme rundt uden oftenlig transport og det hjælper min sygdom! :) Men nej nej . Jeg kunne da få en el-scooter! Sådan en mange ældre mennesker har!
"Jamen det kan gøre dig mere aktiv, da du selv kan handle". Aktiv??? Jeg kommer til at sidde og rulle rundt? "Ja, men du bliver passiv aktiv". Ja jeg kan selv handle osv. Men jeg kan ikke få varene op for der er ingen elevator ! Så ryger hendes argument ligesom lidt ! Torsk ...
Men alt i alt er det et stort rod :) Jeg har en dejlig familie der støtter mig og gør absolut alt godt for mig.
Men ellers så ser det sort ud... Jeg skal ud i den arbejdsprøvning på 3 måneder! ellers kommer jeg desværre ikke videre... Jeg skal uddannes indenfor regnskab, da jeg har størst chance for fleksjob der :) Jeg håber lidt endnu og kæmper ... men jeg er bare nød til at se alvoren i øjnene nu. Hvad nu hvis det ikke går? og hvad nu hvis jeg ikke kan? Hvad skal jeg så? osv osv...
Jeg er glad for det liv jeg er i. Jeg ville selvfølgelig gerne have mindre smerter osv. Men det har gjort mig til den jeg er. Og jeg er stolt af den person jeg er, for jeg har haft mig selv med hele vejen. Jeg har ikke bare fuldt efter. Jeg har selv slået i bordet og sagt stop. Jeg har turdet græde foran en masse mennesker. Turdet vise følelser! Jeg er kun et menneske som alle jer andre. Så jeg er stolt over mig selv ...
Stolt ...
Du har også alt mulig grund til at være stolt af dig selv Camilla, du har gå på mod og giver ikke bare lige op når noget går dig imod. Du har kæmpet og kæmper stadig flot en kamp for at få lov til at bevise at du godt kan klare at arbejde nogle timer hver dag, og far og jeg er sikker på at de nok skal lykkedes for dig. Vi er sikker på at du nok skal få gennemført et godt arbejdsvurderings forløb, så du kan komme igang med det du meget gerne vil, nemmelig at kunne afslutte din HG uddannelse med en praktikperiode i den længde du nu har brug for. Vi kæmper sammen med dig, du står ikke alene. Knus fra far og mor vi er stolte af dig.
SvarSlet